Fysisk arbejdsmiljø: hvad det er, og hvad reglerne kræver

Hvad er fysisk arbejdsmiljø?

Det fysiske arbejdsmiljø er alle de fysiske forhold i arbejdet, som påvirker kroppen og helbredet. Det gælder både på en byggeplads, et lager, et hospital og et kontor. De vigtigste områder er:

• Ergonomi: løft, bæring, træk og skub, forflytning af personer, arbejdsstillinger og bevægelser samt ensidigt gentaget arbejde
• Støj: både høreskadende støj og generende støj, fx fra dårlig akustik
• Vibrationer: hånd-arm-vibrationer fra værktøj og helkropsvibrationer fra køretøjer og maskiner
• Indeklima: temperatur, træk, luftkvalitet og fugt
• Lys og indretning: belysning, pladsforhold, gulve og arbejdshøjder

Det fysiske arbejdsmiljø står ved siden af det psykiske (psykosociale), det kemiske og det biologiske arbejdsmiljø og risikoen for ulykker. I praksis hænger områderne sammen.

Hvorfor er ergonomien den største risiko?

Den del af det fysiske arbejdsmiljø, der rammer flest, er muskel- og skeletbesvær (MSB): smerter i ryg, nakke, skuldre og arme, der skyldes arbejdet eller forværres af det. MSB er det mest udbredte arbejdsbetingede helbredsproblem i EU (EU-OSHA). I Danmark var 26,7% af de voksne meget generet af smerter i muskler og led inden for de seneste to uger, og omkring 2 mio. voksne har mindst én muskel- og skeletlidelse (Statens Institut for Folkesundhed).

Arbejdstilsynet peger på de samme fysiske risikofaktorer:

• Tunge løft og bæring, især byrder langt fra kroppen og mange løft om dagen
• Træk og skub og forflytning af personer
• Belastende arbejdsstillinger, fx foroverbøjet eller vredet ryg og arbejde med løftede arme
• Ensidigt belastende og ensidigt gentaget arbejde
• Langvarigt stående eller gående arbejde, som hænger sammen med knæsmerter og langtidssygefravær

Flere påvirkninger på én gang giver kraftigere smerter i ryg, nakke og skuldre. Derfor virker en samlet indsats bedre end at fjerne én risikofaktor ad gangen (Arbejdstilsynet).

Hvad siger reglerne?

Arbejdsgiveren har ansvaret for, at arbejdet kan udføres sikkert og sundt. De konkrete krav til, hvordan I arbejder med det, står i Bekendtgørelse om systematisk arbejdsmiljøarbejde (BEK nr. 608 af 29/06/2026), som trådte i kraft 1. juli 2026. Den kræver en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV) med:

1. En risikovurdering baseret på en afdækning af arbejdsmiljøet
2. Inddragelse af sygefraværet
3. En skriftlig handlingsplan med problemernes art, alvor og årsager, og hvornår, hvordan og af hvem de løses
4. Gennemførelse og opfølgning

APV’en skal revideres mindst hvert tredje år, og når arbejdet ændres. Arbejdsmiljøorganisationen skal deltage i hele processen. Til den ergonomiske del er den officielle vejledning AT-vejledning om ergonomisk arbejdsmiljø, som dækker manuel håndtering, arbejdsstillinger og -bevægelser og ensidigt belastende arbejde. Læs mere, herunder Arbejdstilsynets rød-gul-grøn-grænser for løft, i vores guide til APV og ergonomi.

Sådan forbedrer I det fysiske arbejdsmiljø i fem trin

1. Kortlæg opgaverne. Lav en liste over de konkrete opgaver, ikke kun stillingerne. Risikoen sidder i bestemte løft, stillinger og bevægelser.
2. Spørg og observer. Kombinér et spørgeskema om smerter og ubehag med observation af de opgaver, medarbejderne peger på.
3. Vurder risikoen med Arbejdstilsynets modeller og kobl den til sygefraværet. Hvilke afdelinger og opgaver har mest fravær på grund af MSB?
4. Fjern belastningen ved kilden. Brug hjælpemidler, ret arbejdshøjder og rækkeafstande til, skab variation mellem opgaver, og bryd lange gentagne forløb op. Tilpas arbejdet til personen, ikke omvendt.
5. Følg op og mål effekten. Skriv hvert problem ind i handlingsplanen med en ansvarlig og en dato, og tjek at ændringen faktisk har mindsket belastningen.

Det fysiske arbejdsmiljø på kontoret

Også kontorarbejde belaster kroppen, især gennem lange perioder i samme stilling og en dårligt indstillet arbejdsplads: en skærm, der står for lavt, et tastatur, der står for langt væk, eller en stol uden støtte. Se vores råd i det sunde kontor, eller lad medarbejderne tjekke deres egen arbejdsplads med arbejdspladstjekket.

Hvor Precure hjælper

Precure er en dansk virksomhed, der siden 2012 har arbejdet med at forebygge arbejdsbetinget muskel- og skeletbesvær. Vi hjælper med det fysiske arbejdsmiljø på tre måder:

• APV-assistenten tager jer gennem APV’ens trin, med medarbejdernes svar og forslag til handlingsplanen.
• Ergonomiforløbet måler muskelbelastning og arbejdsstillinger med bærbare sensorer under det almindelige arbejde, prioriterer indsatsen og dokumenterer effekten.
• Det individuelle forløb hjælper medarbejdere, der allerede har ondt i ryggen eller armene, i seks uger.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad hører under det fysiske arbejdsmiljø?

Ergonomi (løft, træk og skub, arbejdsstillinger og ensidigt gentaget arbejde), støj, vibrationer, indeklima, lys og arbejdspladsens indretning. Ergonomien er den del, der oftest giver helbredsproblemer, fordi den skaber muskel- og skeletbesvær.

Hvad er forskellen på fysisk og psykisk arbejdsmiljø?

Det fysiske arbejdsmiljø handler om de fysiske forhold, der belaster kroppen. Det psykiske (psykosociale) arbejdsmiljø handler om fx arbejdsmængde, tidspres, indflydelse og samarbejde. De hænger sammen: tidspres og lav indflydelse øger risikoen for smerter ved fysisk belastende arbejde.

Hvem har ansvaret for det fysiske arbejdsmiljø?

Arbejdsgiveren har ansvaret for, at arbejdet er sikkert og sundt. Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) skal inddrages i APV'en fra planlægning til opfølgning, og de ansatte skal inddrages, fordi de kender de opgaver, der belaster.

Hvor ofte skal det fysiske arbejdsmiljø vurderes?

I APV'en mindst hvert tredje år, og når der sker ændringer i arbejdet, arbejdsmetoderne eller arbejdsprocesserne, som har betydning for arbejdsmiljøet.

Hvordan måler man det fysiske arbejdsmiljø?

Typisk med observation, spørgeskemaer og Arbejdstilsynets vurderingsmodeller, fx rød-gul-grøn-modellen for løft. Bærbare sensorer kan supplere ved at måle muskelbelastning og arbejdsstillinger over en hel arbejdsdag.

Skal vi tage en snak?

Book et møde med Søren Würtz, så taler vi om, hvordan vi kan hjælpe jer og skabe konkrete resultater på jeres arbejdsplads.

Book et møde med Søren

Kilder

1. Bekendtgørelse om systematisk arbejdsmiljøarbejde (BEK nr. 608 af 29/06/2026), Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet, Retsinformation, 2026
2. AT-vejledning om ergonomisk arbejdsmiljø (VEJ nr. 10133 af 01/10/2026), Arbejdstilsynet, Retsinformation, 2026
3. Pas på kroppen i fysisk arbejde, Arbejdstilsynet, 2026
4. Arbejdspladsvurdering (APV), Arbejdstilsynet, 2026
5. Introduction to musculoskeletal disorders, EU-OSHA, OSHwiki, 2026
6. Muskel- og skeletlidelser i Danmark: nøgletal 2022, Statens Institut for Folkesundhed, SDU, 2022

Skrevet af en fysioterapeut. Generel information, ikke en diagnose: tal med en læge eller fysioterapeut om dine egne smerter.