Hvad er arbejdsbetinget muskel- og skeletbesvær (MSB)?

Hvad tæller som MSB?

EU-OSHA definerer arbejdsbetinget muskel- og skeletbesvær som helbredsproblemer, der primært skyldes arbejdet eller forværres af det. Besværet rammer muskler, sener, ledbånd, nerver, led og andet blødt væv i ryg, nakke, skuldre, arme og ben.

Du vil støde på flere navne for det samme:

• MSD, musculoskeletal disorder, som EU-OSHA og de fleste engelske kilder bruger
• MSK, forkortelse for musculoskeletal, som er udbredt i det britiske sundhedsvæsen
• MSB, muskel- og skeletbesvær, den danske betegnelse (Arbejdstilsynet skriver “muskel-skeletbesvær”)
• Overbelastningsskader (på engelsk repetitive strain injury, RSI), når problemerne skyldes gentagne bevægelser

Typiske eksempler er lænderygsmerter, nakke- og skuldersmerter, tennisalbue og karpaltunnelsyndrom. De fleste udvikler sig langsomt. Det begynder som ubehag sidst på vagten og bliver til smerter, der ikke går væk.

Hvor udbredt er MSB?

MSB er det mest udbredte arbejdsbetingede helbredsproblem i Europa:

• I den europæiske arbejdsmiljøundersøgelse (European Working Conditions Survey) fra 2024 havde 52,6% af de ansatte smerter i arme, hænder eller skuldre, og 52,4% havde ondt i ryggen (EU-OSHA).
• I 2020 havde 6,0% af de ansatte i EU problemer med knogler, led eller muskler, som skyldtes arbejdet eller blev forværret af det. Det er mere end halvdelen af alle de arbejdsbetingede helbredsproblemer, der blev rapporteret (Eurostat).
• På verdensplan lever omkring 1,71 mia. mennesker med en muskel- og skeletlidelse, som er den hyppigste årsag til funktionsnedsættelse (WHO).

I Danmark var 26,7% af de voksne meget generet af smerter i muskler og led inden for de seneste to uger (13,6% i nakke og skuldre, 14,0% i ryggen), og omkring 2 mio. voksne har mindst én muskel- og skeletlidelse (Statens Institut for Folkesundhed, data fra 2017).

Hvad skaber MSB på arbejdet?

De fysiske risikofaktorer er veldokumenterede. EU-OSHA og Arbejdstilsynet peger på de samme:

• Løft og bæring, især tunge byrder, byrder langt fra kroppen og mange løft om dagen
• Belastende arbejdsstillinger, fx foroverbøjning, vrid og arbejde med løftede arme
• Gentagne bevægelser med hænder og arme
• Statisk arbejde, lange perioder hvor man sidder, står eller holder samme stilling
• Vibrationer fra værktøj og køretøjer

På europæiske arbejdspladser nævner ledere oftest gentagne hånd- og armbevægelser (65%), langvarigt siddende arbejde (61%) og løft af personer eller tunge byrder (52%) som risikofaktorer (ESENER 2019).

Psykosociale faktorer spiller også ind: høje krav, lav indflydelse, lidt støtte og tidspres øger alle risikoen. Arbejdstilsynet påpeger, at flere påvirkninger på én gang giver kraftigere smerter. Et tungt løft er værre, når det også skal gå hurtigt, gentages mange gange og udføres under pres.

Hvordan forebygger I MSB?

Forebyggelse virker bedst, når den tager udgangspunkt i arbejdet og ikke i medarbejderen:

1. Find ud af, hvor belastningen er. Kortlæg opgaver, arbejdsstillinger og løft i jeres risikovurdering. I Danmark er det en del af APV’en. Se vores guide til APV og ergonomi.
2. Fjern eller mindsk belastningen. Brug løftehjælpemidler, hæv eller sænk arbejdshøjden, kort rækkeafstanden ned, lad medarbejderne skifte mellem opgaver, og bryd lange gentagne arbejdsforløb op.
3. Inddrag dem, der udfører arbejdet. De ved, hvilke opgaver der gør ondt og hvorfor, og ændringer holder bedre, når de selv har været med til at udforme dem.
4. Reager tidligt på smerter. Tidlige tilpasninger og det at holde sig i gang er bedre end langt sygefravær. Se ondt i ryggen på arbejdet og tennisalbue på arbejdet.
5. Mål effekten. Følg op på smerter, sygefravær og selve risikoen, så I ved, hvilke ændringer der virkede.

Hvor Precure passer ind

De fleste risikovurderinger bygger på observation og spørgeskemaer, som ikke fanger, hvordan belastningen hober sig op over en hel vagt. Precures bærbare sensorer måler muskelbelastning og arbejdsstillinger under det almindelige arbejde, så I kan se, hvilke opgaver der rummer risikoen, og tjekke, at jeres ændringer mindsker den. Læs om Ergonomiprogrammet, eller beregn, hvad forebyggelse er værd, med ROI-beregneren.

Kilder

1. Introduction to musculoskeletal disorders, EU-OSHA, OSHwiki, 2026
2. Self-reported work-related health problems and risk factors: key statistics, Eurostat, 2020
3. Healthy Workplaces Lighten the Load 2020-22: what is the issue?, EU-OSHA, 2020
4. Muskel- og skeletlidelser i Danmark: nøgletal 2022, Statens Institut for Folkesundhed, SDU, 2022
5. Pas på kroppen i fysisk arbejde, Arbejdstilsynet, 2026
6. Musculoskeletal health (fact sheet), World Health Organization, 2022

Skrevet af en fysioterapeut. Generel information, ikke en diagnose: tal med en læge eller fysioterapeut om dine egne smerter.