APV og ergonomi: hvad reglerne kræver
Hvad er en APV?
Arbejdspladsvurderingen (APV) er den lovpligtige risikovurdering, som alle danske arbejdsgivere skal udarbejde, allerede fra den første ansatte. Reglerne står i Bekendtgørelse om systematisk arbejdsmiljøarbejde (BEK nr. 608 af 29/06/2026), som trådte i kraft 1. juli 2026 og afløste bekendtgørelsen fra 2024.
I vælger selv metoden, men APV’en skal foreligge skriftligt og indeholde fire elementer:
- En risikovurdering baseret på en afdækning af arbejdsmiljøet
- Inddragelse af sygefravær, hvor I vurderer, om forhold på arbejdspladsen bidrager til det
- En skriftlig handlingsplan, der beskriver hvert problems art, alvor, omfang og årsager, og hvornår, hvordan og af hvem det skal løses
- Gennemførelse og opfølgning, hvor I tjekker, at løsningerne virker
Hvor ofte skal den laves?
- Mindst hvert tredje år
- Når der sker ændringer i arbejdet, arbejdsmetoderne eller arbejdsprocesserne, som har betydning for arbejdsmiljøet
- For alle ansatte
Handlingsplanen skal være tilgængelig for ledelsen, de ansatte og Arbejdstilsynet. Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) skal deltage i hele processen, fra planlægning til opfølgning, og påtegner handlingsplanen. Hvis I mangler ekspertisen, skal I have ekstern sagkyndig bistand, men ansvaret forbliver hos jer.
Hvordan vurderer I ergonomien i APV’en?
Den officielle vejledning er AT-vejledning om ergonomisk arbejdsmiljø (VEJ nr. 10133 af 01/10/2026). Den afløste i december 2025 den tidligere vejledning om løft, træk og skub og dækker tre områder:
- Manuel håndtering: løft, bæring, træk, skub og forflytning af personer
- Arbejdsstillinger og -bevægelser
- Ensidigt belastende arbejde (EBA), herunder ensidigt gentaget arbejde (EGA)
Løftemodellen: rød, gul og grøn
Arbejdstilsynet vurderer et løft ud fra vægten og rækkeafstanden, dvs. den vandrette afstand fra byrdens midte til lænden:
| Rækkeafstand | Grøn (normalt i orden) | Gul (vurdér nærmere) | Rød (sundhedsskadeligt, handl nu) |
|---|---|---|---|
| Tæt ved krop | op til 11 kg | op til 50 kg | over 50 kg |
| Underarmsafstand, ca. 30 cm | op til 7 kg | op til 30 kg | over 30 kg |
| ¾-armsafstand, ca. 45 cm | op til 3 kg | op til 15 kg | over 15 kg |
Ved løft i den gule zone skal I først se efter tre skærpende forhold: foroverbøjet ryg, vrid eller asymmetrisk løft og arme i eller over skulderhøjde. Er ingen af dem til stede, er løftet normalt ikke sundhedsskadeligt. Er et af dem til stede, tæller hyppigheden også: op til 12 løft i timen er lav, op til 120 er moderat, og flere er høj.
Vejledningen sætter også praktiske grænser:
- Samlet daglig løftemængde: ca. 10 tons tæt ved krop, 6 tons i underarmsafstand og 3 tons i ¾-armsafstand. Løft i den grønne zone tælles ikke med.
- Bæring over mere end ca. 2 meter: ca. 20 kg tæt ved krop, 12 kg i underarmsafstand og 6 kg i ¾-armsafstand, over højst ca. 20 meter på plant underlag.
- Topersoners løft: højst ca. 70% af, hvad én person kan løfte, altså højst 42 kg i underarmsafstand under gode forhold.
Arbejdsstillinger og gentaget arbejde
Når det gælder arbejdsstillinger, skal I se efter foroverbøjet og vredet ryg, løftede arme og lange statiske stillinger. Ved gentaget arbejde skal I se på, hvor stor en del af dagen der går med de samme bevægelser. Ifølge reglerne skal ensidigt belastende arbejde undgås eller begrænses, fx ved at skifte mellem opgaver, skabe variation og indlægge pauser.
Fem trin til en bedre ergonomisk APV
- Lav en liste over opgaverne, ikke kun stillingsbetegnelserne. Risikoen sidder i konkrete løft og bevægelser.
- Spørg og observer. Kombinér et spørgeskema om smerter med observation af de opgaver, medarbejderne peger på.
- Vurder hver opgave med løftemodellen og kriterierne for arbejdsstillinger og gentaget arbejde ovenfor.
- Kobl det til sygefraværet. Hvilke afdelinger og opgaver har mest fravær på grund af muskel- og skeletbesvær?
- Planlæg, handl og mål igen. Skriv hvert problem ind i handlingsplanen med en ansvarlig og en dato, og følg op på effekten.
Hvor målinger hjælper
Observation og spørgeskemaer fanger det, medarbejderne selv lægger mærke til. De fanger ikke, hvordan belastningen hober sig op over en hel vagt, og hvilke opgaver der bidrager mest. Precures bærbare sensorer måler muskelbelastning og arbejdsstillinger under det almindelige arbejde, så I kan prioritere APV-handlingsplanen ud fra data og dokumentere effekten af hver ændring. Se Ergonomiprogrammet, og læs mere om hvad der skaber MSB.
Kilder
- Bekendtgørelse om systematisk arbejdsmiljøarbejde (BEK nr. 608 af 29/06/2026), Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet, Retsinformation, 2026
- AT-vejledning om ergonomisk arbejdsmiljø (VEJ nr. 10133 af 01/10/2026), Arbejdstilsynet, Retsinformation, 2026
- Rød gul grøn skema: løft, træk og skub, Arbejdstilsynet, 2026
- Arbejdspladsvurdering (APV), Arbejdstilsynet, 2026
Skrevet af en fysioterapeut. Generel information, ikke en diagnose: tal med en læge eller fysioterapeut om dine egne smerter.